Ny SENNEBOGEN materialehåndterer til Stakroge
I løbet af efterårsferien modtog Stakroge Jern og Metalopkøb ApS sin nye SENNEBOGEN materialehåndterer fra UN Mobilkraner.
Virksomheden er grundlagt i 2010, men oser af erfaring da medarbejderne har mere end 20 års erfaring inden for branchen .
byt til nyt
Som erstatning for en ældre SENNEBOGEN 821M, har virksomheden i efterårsferien fået leveret en ny SENNEBOGEN materialehåndteringsmaskine af typen 825M E-serie.
Den nye 825M E-serie er udstyret med en 14.0m bom og en SENNEBOGEN SGM.600.30-HO skrotgrab.
Stakroge Jern og Metalopkøb ApS har længe været kunde hos UN Mobilkraner, og sætter stor pris på vores servicemontøreres ekspertise.
nyeste teknologi
SENNEBOGEN 825M E-serie er med en Tier 5 final motor samt AdBlue, og lever således op til de seneste krav til emission og udledning af partikler. Samtidig er der gjort meget ud af støjreducering - både for kranføreren inde i kabinen samt omgivelserne.
Den nye SENCON enhed sørger for styring af brændstofforbruget, idet motorens arbejdsomdrejninger automatisk reduceres fra 2000 rpm til 1200 rpm, hvis maskinen ikke har været i drift i ca. 20 sekunder! Fortsætter stilstanden i yderligere 8 sekunder går motoren i tomgang, og stopper automatisk efter 5 minutters stilstandsperiode.
fakta
Korte fakta om den nye E-serie:
- 25% reduktion på brændstofforbrug
- 50% reduktion på udledning af kvælstofoxider
- 90% reduktion på partikler
- Støjniveau reduceret med 4,5 dB