Levering af ny 300-tons GROVE mobilkran til færøsk entreprenør

Et af de førende entreprenørfirmaer inden for havne-byggeri på Færøerne har fået leveret en ny mobilkran som led i en strategisk investering i eget materiel.

Firmaet Sp/F Rókin har tidligere indlejet kraner til sine projekter, men har nu valgt at styrke kapaciteten med en kraftfuld løsning i egen flåde.

Den nye mobilkran af typen GROVE GMK6300L-1 har en løftekapacitet på 300 ton og er udstyret med en 80 meter bom. Bomlængden muliggør komplekse løft uden behov for hyppig flytning af kranen.

Der er tale om en højtydende kran med en imponerende løftekraft, som er velegnet til opgaver og projekter under de udfordrende færøske forhold.

"Vi ser denne investering som en naturlig udvikling af vores forretning. Med GROVE kranen i egen stald er vi ikke længere afhængige af eksterne leverandører til de helt store løft, hvilket gør os langt mere konkurrencedygtige", lyder det fra Sp/F Rókin.

1000003552usk

1000003557usk

youtube ikon linkedin ikon facebook ikon mail ikon

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik