To nye GROVE kraner på BAUMA 2022

Manitowoc præsenterer to nye 5-akslede kraner på BAUMA 2022 - GMK5120L og GMK5150XL! Begge kraner sætter nye standarder for styrke og rækkevidde samt rykker grænserne for mulighederne med en 5-akslet terrængående mobilkran.

På BAUMA 2022 vil de besøgende for første gang kunne se de to nye GROVE kraner. Både GMK5120L og GMK5150XL forventes at blive populære på Manitowocs stand. De besøgende får lejlighed til at se mobilkranerne på tæt hold samt tale med teamet bag udviklingen af disse nye kranmodeller.

"Vi præsenterede GMK5120L og GMK5150XL i forbindelse med kundearrangementer på vores fabrik i Wilhelmshaven i Tyskland i 2021, men nu får vi lejlighed for at vise kranerne for et større publikum", siger Andreas Cremer, vicedirektør i projekt- og produktafdelingen for mobilkraner hos Manitowoc. "Vi er meget glade for at kunne præsentere disse mobilkraner på verdens største udstilling for entreprenørmaskiner og forventer en stor interesse. I de seneste år har GROVE været førende inden for klassen af 5-akslede terrængående mobilkraner, og disse to nye modeller hæver standarden. De har fremragende egenskaber inden for taxi-funktioner, styrke og rækkevidde.

GROVE GMK5150XL

GMK5150XL

GROVE GMK5150XL har øget kapacitet og bomlængde, der overgår de fleste mobilkraner i 220 tons klassen. Denne nye model sætter nye standarder for en 5-akslet mobilkran i 150 ton klassen! Ved 68.7 m hovedbom kan den løfte 8.1 ton, ved 66.0 m løfter den 9.5 ton og ved næsten 60.0 m løfter den hele 13.0 ton !

GMK5150XL's lasttabel i taxikonfiguration er den bedste i klassen - den er nem at manøvrere på vej og så kan ballasten udskiftes med dem fra GMK5120L eller enhver anden GROVE 150 ton mobilkran, hvilket igen forenkler logistik og håndtering. De fleksible ballastkonfigurationer gør det muligt at skræddersy tilrigning til kundens behov.

Taxikonfigurationer starter fra kun 1.0 ton kontravægt og for konfigurationer på 12.0 ton pr. aksel kan GMK5150XL bære op ti 10.2 ton kontravægt pr. aksel, som gør det muligt at køre mobilkranen med hele 30.9 ton ballast ombord - ganske enestående! Den nye GROVE mobilkran kan prale af kompakte dimensioner, som andre 5-akslede mobilkraner kun kan drømme om! Med en bredde på kun 2.75 m kan den uden besvær komme ind på de smalleste byggepladser - og med MAXbase for fleksibel bomkonfiguration, er det hurtigt og nemt at optimere opstilling og løfteposition.

GROVE GMK5120L

GMK5120L

Med en kapacitet på 120 ton er GMK5120L ligeså imponerende som den nye GMK5150XL. Med denne alsidige terrængående mobilkran udvider GROVE sit sortiment med endnu en fremragende taxikran, der giver kunderne mulighed for at drage fordel af større fleksibilitet og lavere transportomkostninger. Kranen kan nemt tilpasse sin indbyggede kontravægt til opgaven - uanset om det er 10.0 ton, 12.0 ton eller 16.5 ton pr. aksel.

Med dimensioner som en samlet længde på kun 14.2 m og 2.75 m bredde, giver GMK5120L nem adgang til byggepladser og med Groves MEGATRAK affjedring også stor manøvredygtighed.

ny generation af undervognskabiner

Både GMK5120L og GMK5150XL leveres med nyeste design af GROVE undervognskabiner. Den nye kabine giver føreren mere plads - hele 235 mm fra midterlinjen, hvilket forbedrer udsynet.

Kom og oplev mobilkranerne på Manitowoc stand nummer FS.1202.

youtube ikon linkedin ikon facebook ikon mail ikon

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik