Endnu en ny materialehåndterer til STENA Recycling A/S
Den 15. februar fik STENA's afdeling i Esbjerg leveret endnu en SENNEBOGEN materialehåndteringsmaskine - denne gang af typen 825M E-serie.
Materialehåndteringsmaskinen er udstyret med en K14 bom.
Herudover opfylder den nye SENNEBOGEN 825M virksomhedens miljøstrategi, da dens Stage V motor lever op til de seneste krav til emission og udledning af partikler. Samtidig er der gjort meget ud af reducering af støj - både for kranføreren inde i kabinen samt omgivelserne.
Materialehåndteringsmaskinens nye SENCON enhed sørger for styring af brændstofforbruget, idet motorens arbejdsomdrejninger automatisk reduceres fra 2000 rpm til 1200 rpm, hvis maskinen ikke har været i drift i ca. 20 sekunder! Fortsætter stilstanden i yderligere 8 sekunder går motoren i tomgang, og stopper automatisk efter 5 minutters stilstandsperiode.
Korte fakta om den nye E-serie:
- 25% reduktion på brændstofforbrug
- 50% reduktion på udledning af kvælstofoxider
- 90% reduktion på partikler
- Støjniveau reduceret med 4,5 dB