Ny sværvægter til Grenaa Havn A/S

Den nye SENNEBOGEN 875 E-serie leveret til Grenaa Havn A/S er både den største og første af denne model, leveret i Danmark

Sennebogen 875E nymaskine

økonomisk- og miljømæssig gevinst

En af grundene til at Grenaa Havn A/S har valgt SENNEBOGEN 875 er, at den blandt andet er udstyret med en 26 meter lang ny bomtype samt cylindre der har forøget maskinens lastekapacitet med hele 45% i forhold til tidligere, Endvidere er bommen forsynet med en ”recover cylinder” der kan give en besparelse på op til 30 % ved at optage bommens energi ved sænkning, og afgiver energien igen når bommen hæves.

Dette har kunne lade sig gøre uden at maskinens dieselforbrug hæves, og er dermed en økonomisk- såvel som en miljømæssig gevinst.

mobil undervogn

Maskinen er opbygget på en mobil kranundervogn som giver stor fleksibilitet med hensyn til flytning af kranen fra et område til et andet. Samtidig  giver den et helt fantastisk fundament under arbejde med forskellige typer af gods..

søvandsbestandig maling

For at maskinen skal kunne klare det barske klima på havnen i mange år, er den malet med søvandsbestandig maling, der ligger helt på højde med offshore materiel ligesom samtlige stempelstokke på hydraulikcylindrene er udført med dobbelt kromlag.

kabinen

Kabinen er et helt kapitel for sig selv. I den store og rummelige kabine med plads til to personer, har maskinføreren har et fantastisk overblik. Herfra kan han foretage arbejdet sikkert og med godt overblik, idet kabinen der er monteret på en 9 meter lang arm kan hæves og give en øjenhøjde på 11 meter, eller sænkes efter førerens ønske om det bedste udsyn. Endvidere kan kabinen køres ned til jorden så maskinføreren nemt kan forlade maskinen.

youtube ikon linkedin ikon facebook ikon mail ikon

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik