Ny SENNEBOGEN til Baltic Shipping A/S

Firmaet havde behov for en ny kran til at læsse stålknipler på Stålvalseværket i Frederiksværk, og valget faldt på en SENNEBOGEN 870M E-serie.

IMG 5885

Det er især materialehåndteringsmaskinens miljømæssige egenskaber, der gjorde at den blev valgt til opgaven.

Udover at maskinen er bygget til at kunne håndtere de op til 12 tons tunge stålknipler, er den udstyret med en Tier 4f motor, som opfylder de nyeste krav til emissioner.

reduceret brændstofforbrug

En hjælpecylinder optager kraften i bommen, når denne sænkes og giver kraften tilbage, når bommen hæves – herved opnås en besparelse på brændstofforbruget på op til 30%.

krankabinen

Maskinen er udstyret med en ny type MAXcab kabine, hvor kranførerens udsyn er blevet forbedret, idet glasarealet er blevet større. Den nye SENNEBOGEN 870M er monteret på en 1.5m pylon og med en 7m Skylift, således at kranføreren har optimalt udsyn under alle forhold ved losning og læsning. Støjniveauet i kabinen er sænket, da der er anvendt stof som inddækning i stedet for hård plast.

kransikring

Da maskinen fortrinsvis arbejder som kran, er den udstyret med kransikring samt en drejbar krog, der kan løfte op til 20.0t.

youtube ikon linkedin ikon facebook ikon mail ikon

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik