Ny SENNEBOGEN 830M E-serie til JATOB ApS

JATOB ApS beskæftiger sig med genvinding af jern og metal samt skibsophug på pladsen i Frederikshavn. Firmaet blev etableret i 1994 som et søsterselskab til Orla's Produktforretning (grundlagt i 1964)

 IMG 5324

I går fik virksomheden leveret deres første SENNEBOGEN materialehåndteringsmaskine type 830M E-serie. Materialehåndteringsmaskinen er udstyret med en 17.0 m bomog monteret med en SMAG Peiner 800 liters polygrab. 

Herudover opfylder den nye 830M E-serie virksomhedens strategi i forhold til miljø, da dens Tier4 final motor tilføres ADBlue og dermed lever op til de seneste krav med hensyn til emission og udledning af partikler. Samtidig er der gjort meget ud af reducering af støj; både for kranføreren i kabinen samt omgivelserne.

Den nye SENCON enhed sørger for styring af brændstofforbrug, idet motorens arbejdsomdrejninger automatisk reduceres fra 2000 rpm til 1200 rpm, hvis maskinen ikke har været i drift i ca. 20+ sekunder! Fortsætter stilstanden i yderligere 8 sekunder går motoren i tomgang, og stopper automatisk efter 5 min. stilstandsperiode.

Kort fakta om den nye E-serie:

  • 25% reduktion på brændstofforbrug
  • 50% reduktion på udledning af kvælstofoxider
  • 90% reduktion på partikler
  • Støjniveau reduceret med 4.5 dB

På billedet ses Jan og Orla Rasmussen samt kranfører Jerry.

 

 

youtube ikon linkedin ikon facebook ikon mail ikon

Denne hjemmeside benytter cookies til at huske dine indstillinger og til statistik